Din Indkøbskurv

Quantity Price Total
0,00 kr.
Gå til kassen
Din kurv er tom
  • Raindrops
    Få større indsigt i din krop, sind & sjæl
  • Blue Flower
    Lyt og lær, når det passer dig, med et af vores online kurser.

Præsentation

En rejse i den Ny Tids Energi

Denne rejse, i den Ny Tids Energi, er en opdagelsesrejse i krop, sind og sjæl, hvor du finder de relationer og værdier du har med dig i dette liv.

Denne forståelse af dig selv, vil hjælpe dig med at forstå andre mennesker og det som de har med sig ind i dette liv.

Vi har alle valgt at komme til denne planet for at give og modtage visdom og lærdom fra hinanden.

Vi er alle på en rejse som giver os mulighed for, at få mest muligt ud af livet og ændre vores karma / Dharma

Ved at bevæge dig på denne rejse, bevæger du dig i din sjælskontrakt, dvs. det du valgte at gøre, før du kom herned. Nogle gange vælger vi at fratage os selv den fri vilje, med forskellige negative handlinger som begær og ego.

Accepter aldrig en tilstand som du gerne vil have ændret, alt starter med dig selv

  • Bevidsthedsformidling (uddannelse)
  • Relationer
  • Værdier
  • Kærlighed
  • Et godt helbred
  • En god økonomi
  • Succesfuld karriere

Lever du i en illusion, der ikke er på bølgelængde med din egen sandhed, opstår der ubalancer i krop, sind og sjæl. Hvis du har skabt en uhensigtsmæssig illusion kan du også skabe en god og vidunderlig illusion. Her kan det være, at du er blokeret af traumatiske oplevelser fra tidlig barndom eller et traume, du har ”arvet” fra dine forfædre. Gennem regression og healing af dit indre barn kan du slippe disse traumer og bevæge dig væk fra disse og ind i den ny tid.

Din intelligente krop har en selvhealende egenskab. Det er vigtigt at finde roen gennem meditation og Mindfulness. Denne ro åbner for kontakten til dit indre, du kommer så at sige på bølgelængde med dine celler og dine organer. Herfra vil det være muligt at kommunikere og få svar på problematikker i forhold til de symptomer, du har.

Oftest når der tales om kærlighed, er det i relation til andre mennesker, hvilket også er vigtigt, dog er kærligheden til dig selv, det første og vigtigste skridt du bør tage. Mange mennesker hævder, at de elsker sig selv, men….: og så nævner de noget, de gerne vil ændre for at elske sig selv endnu mere.

Udfordringen er at elske dig selv 100 procent med alt det, du indeholder. Både de gode og de mindre gode sider. Ubetinget kærlighed til dig selv.

Når du mærker denne ubetingede kærlighed til dig selv, vil der være mange ting i livet, der ikke længere er vigtige for dig. Det vigtigste for dig bliver den rejse du er på, og hver dag vil være endnu et skridt ind i den nye tid.

Hver dag møder du mennesker på din vej, mange af dem vil vise dig nye sider af dig selv. Sider du endnu ikke kender. Disse vil måske skabe en ubalance inde i dig, indtil du forstår gaven og ser og elsker denne egenskab i dig selv (god eller mindre god).

Den ubetingede kærlighed til dig selv vil med tiden også påvirke dine relationer og omgivelser.

Accepter aldrig en tilstand som du gerne vil have ændret